Indbydelse til

GENERALFORSAMLING

Søndag den 16. juni 2019, kl. 11 - på Liselængen Liseleje Badehotel.

Indskrivning fra kl. 10:45.

DAGSORDEN

  1. Morgensang
  2. Valg af dirigent og stemmetællere.
    Bestyrelsen foreslår Hans Jørgensen som dirigent.
  3. Bestyrelsens beretning.
  4. Aflæggelse af regnskab for 2018 - til vedtagelse.
  5. Orientering om budget/regnskab for 2019 - til orientering.
  6. Rettidigt indkomne forslag.

    Affaldsordning
    Der er rejst forslag om fælles anmodning og betaling af ugentlig tømning af affald i sommermånederne juni, juli og august. Bestyrelsen har igangsat aktiviteter til indhentning af tilbud fra kommunen (beregnes umiddelbart til kr. 33.750) med henblik på aktivering fra 2020 - til afstemning.

    Kantskæring
    Vejenes levetid afhænger i høj grad af vedligeholdelse af kanterne, hvorfra der hurtigt spredes ukrudt, der ødelægger asfalten. Vi har i bestyrelsen konstateret at denne vedligeholdelse ikke umiddelbart varetages, hvorfor vi har haft til hensigt at sikre vejenes levetid ved en professionel kantskæring. Vi har modtaget vejledning og tilbud på vedligeholdelse, og har fået oplyst, at eneste virksomme metode er kemisk krigsførelse ved Round Up på kanterne. Bestyrelsen stiller derfor til afstemning, hvorvidt der skal anvendes Round Up eller ej - til afstemning.
  7. Fremlæggelse af budget for 2020 og fastsættelse af kontingent.
    Bestyrelsen foreslår fastholdelse af kontingent til 600 kr. - til vedtagelse.
  8. Valg af bestyrelsesmedlemmer:
    Morten Petersen, Helle Fehmerling og Morten Vendelbo er på valg, alle er villige til genvalg. Bethina Hamann og Aase Hill-Madsen er ikke på valg.
  9. Valg af 2 suppleanter.
    Charlotte Woodall og Hans Jørgensen er villige til genvalg.
  10. Valg af 2 revisorer + revisorsuppleant.
    Poul Frederiksen og Boje Møller er villige til genvalg - og revisorsuppleant Erik Fehmerling er ligeledes villig til genvalg.
  11. Eventuelt.

Vel mødt!

Bestyrelsen