Velkommen til Lisevang73.DK

Ordinær Generalforsamling

Søndag den 1. juni 2014, kl. 11 i Restaurant PAPILLON.

Vi starter generalforsamlingen med indskrivning og brunch kl. 10.

Dagsorden:

Morgensang (omdeles).

  1. Valg af dirigent og stemmetællere.
    Til dirigent foreslår bestyrelsen advokat Lone Munk Jensen, Frederiksværk.
  2. Bestyrelsens beretning.
  3. Aflæggelse af regnskab.
  4. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent.
  5. Rettidigt indkomne forslag (vedtægterne):
    Bestyrelsen foreslår: §11 i Vedtægterne ændret til den oprindelige tekst (se Bilag)
    Begrundelse: Foreningen kan spare penge til unødvendige ekstraordinære generalforsamlinger ved at ændre tilbage til den oprindelige tekst i §11. Med løbende udsendelse af referater fra bestyrelsesmødet og idet hjemmesiden Lisevang73.dk, nu er fuldt indkørt og stiller alle referater og andet materiale til rådighed er informationsniveauet mellem bestyrelse og medlemmer nu på et meget højt niveau. Dermed er begrundelsen for at afholde en ekstraordinær generalforsamling til endelig vedtagelse af de på en generalforsamling vedtagne beslutninger bortfaldet.
    Der har været afholdt en enkelt x–GF siden sidste GF til endelig vedtagelse af et forslag om, at referater m.v. kan udsendes via mail – og dermed spare foreningen penge. På xGF mødte ganske få medlemmer op og forslaget blev enstemmigt vedtaget. Eksemplet understøtter, at den ordinære GF på basis af et højt informationsniveau sagtens kan beslutte endegyldigt – ligesom tidligere.
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
    Kristian, Morten og Helle er ikke på valg. Jette var valgt for 1 år, men er villig til at fortsætte. Poul er på valg, men villig til genvalg.
  7. Valg af 2 suppleanter
  8. Valg af 2 revisorer og 2 revisor–suppleanter.
  9. Eventuelt

I tilfælde af at en grundejer vil lade sig repræsentere på generalforsamlingen via en fuldmagt, gør bestyrelsen opmærksom på, at der på hjemmesiden ligger en fuldmagt til fri afbenyttelse. Fuldmagten der indeholder formalia, kan downloades under punktet "Download dokumenter".

Der kan kun anvendes 1 fuldmagt pr. parcel.

Vi glæder os dog til at se mange møde op personligt.

 

På gensyn og mange hilsener

Bestyrelsen

Bilag:

Indkaldelse til Generalforsamling skal jfr. vore vedtægter ske ved brev eller pr. mail.

Bilagt indkaldelsen er relevante bilag. Disse omfatter:

  1. Denne Indkaldelse med dagsorden
  2. Regnskab 2013
  3. Vedtægter: Nuværende §11 og ændringsforslag hertil
  4. Medlemsfortegnelse – detaljeret
  5. Medlemsfortegnelse – oversigt
  6. Fortegnelse over bestyrelsen og suppleanter
  7. Referat af bestyrelsesmøde den 04–05–2014

Disse bilag – og meget mere – kan altid hentes på hjemmesiden www.lisevang73.dk

Undermenu