Velkommen til Lisevang73.DK

Spring gennem ring

www.Lisevang73.dk stilles frit til rådighed for medlemmerne i foreningen 'Lisevang73' - grundejerforeningen for fritidsområdet i Liseleje - og er mit bidrag til fællesskabet, som jeg er del af.

Her kan medlemmerne finde de dokumenter og oplysninger, de måtte have behov for. 

Denne side indeholder alle dokumenter fra foreningens start såsom referater, vedtægter, ordensregler etc. Alt! Grundet persondataloven og idet referater og info ikke deles udenfor medlemskredsen kræver det login med adgangskode for at få adgang til oplysninger om bestyrelsen kontaktdata samt referater fra bestyrelsesmøder. Gå til login.

Fritidsområdet ligger idylisk midt inde i den trekant, der afgrænses af Melbyvej, Liselejevej og Lindebjergvej. Stedet hvor alt er stille,  himmelen stjerneklar og mælkevejen uden gadelys. Stedet hvor stoppenålen stopper tiden og sætter uret i stå på en strandsten.

Ur_nål

Grundejerforeningens logo er fra starten i 1973. Logoet symboliserer sol og sommer, himmel og hav og understreger, at Lisevang73 er et fritidsområde.

Logoet er tegnet af Søren Volt. Familien havde huset Engholmsvej 14 i mere end 50 år. Logoet er skabt med henblik på det trykte medie og er tidstypisk i kopivenligt sort/hvidt. 

Foreningens referater fra generalforsamlinger, bestyrelsesmøder m.v. blev da også delt rundt til grundejerne på papir indtil 2012, hvorefter de er publiceret på denne side.

Gammelt 'uldent' logo

Efter 30 års brug og gennem adskillelige fotokopier fremstod logoet i 2013 noget 'uldent', som det ses. Jeg lod det derfor rentegne med digitale værktøjer til brug på denne side og i mailsignaturer. Det er dette digitaliserede logo, der benyttes i dag, da det jo altid står knivskarpt.

Dokumenter fra foreningens start i 1973 frem til 2012 kan findes under punktet 'Historisk arkiv'.

Er der dokumenter eller oplysninger nogen synes mangler på min side, så er man meget velkommen til at maile mig herom ved at bruge mailformularer til venstre.

Kristian Kousholt
Albrecht Jensensvej 28
3360 Liseleje
Medlem af Lisevang73
Ejer og webmaster for www.Lisevang73.dk